Nyhedsbrev DRF–august 2023
Kære medlemmer og måske nye medlemmer :-)
Jeg håber, du har nydt og stadig nyder sommeren, uanset om du arbejder eller stadig holder ferie. I Dansk Rengøringsteknisk Forening er vi godt i gang med planlægningen af forskellige aktiviteter. Vi glæder os til at se jer igen og sammen kunne udvikle og styrke den branche, som vi alle brænder for. Vi ønsker at fremhæve vigtige emner i branchen, samtidig med at vores leverandører har mulighed for at vise nyheder, så medlemmer kan blive opdateret på det seneste i branchen.
Jeg vil også gerne minde om, hvad der sker i fremtiden af aktiviteter.
DRF afholder fyraftensmøde i Vejle 6. september. Vi skal besøge det spændene ”Fjordhus”. Bygningen blev i tegnet af kunstneren Olafur Eliasson og fungerer i dag som hovedsæde for Kirk Kapital A/S. Du får her mulighed for at mødes med kollegaer fra branchen til ERFA og hygge. Vi afslutter eftermiddagen med et besøg i ”vores helt egen ” pølsevogn.
Berlin - Den 20. september fyldes 2 busser en fra Sjælland og en fra Jylland, da DRF har arrangeret en tur til CMS Messen – Cleaning Management Service. Vi glæder os som altid til god ERFA og vidensdeling og ikke mindst at opleve messen og få ny inspiration med hjem.
Billund Efterårs Seminaret 12. og 13. oktober handler om det konstruktive udbud og Henrik Qvortrup skal være konferencier og styre os igennem de 2 dage. Der er allerede over 80 medlemmer, som har besluttet sig for at være med disse dage. Her kan du også som leverandør til branchen bestille en lille stand, denne udstilling er meget populær, og vær opmærksom på der er begrænsede pladser til udstillingen.
Har du ikke tilmeldt dig endnu? Gør det hurtigst muligt. Vores arrangementer er fyldt med inspiration og netværk. Fortæl gerne dine kollegaer om DRF, så vi sammen kan blive stærkere og dygtigere.
Messe 2024 – Som leverandør til hele Facility Management Branchen skal du være opmærksom på den nye store messe ”Rent i Danmark” som Afholdes hos OCC i Odense. DRF og OCC har lavet et unikt samarbejde omkring denne Messe, og vi glæder os til at præsentere en Messe fyldt med nye tiltag.
Webinar – Vi har som udgangspunkt 4 webinarer om året, hvor vores leverandør-medlemmer fortæller om spændene produkter og nyheder i branchen. Du kan altid gense disse webinarer på vores hjemmeside.
Du kan læse meget mere på vores hjemmeside www.d-r-f.dk omkring diverse arrangementer og medlemskab af DRF. Er du leverandør, bruger, konsulent, rengøringsfirma, kommune eller har anden berøring med branchen og ønsker at deltage, blive medlem eller har andre spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte Kurt i vores sekretariat:
Kurt Yding drf@d-r-f.dk eller telefon 54334646.
Du er også velkommen til at kontakte mig på jh@d-r-f.dk eller telefon 40218766.
Mange Sommerhilsner fra
Formand DRF
Jytte Hansen